DET' MÆRKELIGT HVORDAN MAN HUSKER, NÅR MAN PRØVER AT GLEMME

det er mærkeligt hvilkte tanker man for, når man prøver ikke at tænke...

jeg sad i bussen på vej mod centeret forleden, og jeg tog mig selv i at tænke på hvordan det ville være hvis han sad der i bussen sammen med mig.
så mødtes jeg med veninderne i centeret, og de gik over for at købe mad, mens jeg gik ind og kiggede på tøj, og her tog jeg mig selv i at tænke på hvordan det var når jeg var med ham nede og kigge på tøj.
de var længe om at købe mad, så jeg fandt en 2 toppe og en kjole som jeg tog med ind i prøverummet og prøvede, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke på om han mon ville have syntes om dem.
jeg afleverede alle tingene til ekspedienten, og gik videre.
da jeg gik på gangen, mellem alle butikkerne, tog jeg igen mig selv i at tænke på hvordan det ville være hvis han var der sammen med mig. tænkte på hvordan vi ville gå, og hvor vi ville gå hen.
da jeg gik forbi STADION, tog jeg mig selv i at smile da jeg kom i tanke om sidste gang vi var inde i butikken.
jeg mødtes op med pigerne igen, og vi gik rundt sammen, og tankerne om ham faldt ned for en stund.
men på vej hjem, i bussen, gentog alle tankerne sig, forfra - fra start til slut.
blikke, smil, grin, jokes, samtaler, billeder, videoer, minder. alt vi havde lavet sammen, alle minder, alle følser.

og mig som anstrengte mig så meget for ikke at tænke på dig, ja det gik jo fantastisk.
og jeg ville gerne sige jeg fortrød jeg gjorde det, men det tror jeg egentligt ikke jeg gør.

det er mærkeligt hvad man husker, når man prøver at glemme.